Laserbehandling, som også kaldes biostimulering, fremskynder cellernes funktion og stofskifte – og accelererer dermed kroppens egen naturlige helingsproces og reducerer derved helingstiden – typisk fra uger til dage. Dette gælder såvel akut opståede skader som forstuvninger, ledbåndsskader, slag og stød, ja selv knoglebrud, men også lidelser af mere kronisk karakter.

Immunforsvaret styrkes og bekæmper derfor inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande) særdeles effektivt. Tilstande som seneskedehindebetændelse, overbelastningstilstande i muskulatur og senertilhæftninger bedres langt hurtigere end uden behandling. Skinnebenssår heler på få uger, herpes simplex nedkæmpes med få behandlinger, ofte så effektivt at udbruddet aldrig kommer igen.

Laserterapi stimulerer dannelsen af kollagent væv. Derfor heler fx operationssår langt hurtigere og med mindre og næsten usynlig ardannelse.


Laserterapi stimulerer dannelsen af endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillende middel. Ved f.eks. mindre brandsår forsvinder smerten næsten øjeblikkeligt.

(Der beregnes ½ time ved første møde til udredning/undersøgelse af problematik samt behandling med laser.)
Laser anvendes bl.a. til:

• Seneskedehindebetændelse
• Forkølelsessår
• Tennisalbue
• Museskader
• Akutte og kroniske skader
• Myoser
• Muskelinfiltrationer i ryg/nakke-skulder
• Hælspore
• Skinnebensbetændelse